
Kære Medlemmer af FGKS.
Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøde den 16/6 og har hermed en kort oversigt over de vigtigste punkter for jeres information. Husk, at vi kun kan administrere 1 mailadresse per matrikel og I skal derfor være så venlige at videresende mailen til yderligere interessenter i jeres husstand. Næsten alle kontingenter er i hus. Der mangler ganske få. Kassereren håber snart at kunne sætte punktum i dette arbejde. – Vi undersøger, om det fremadrettet kan blive opkrævet via ejendomsskatten, da det er en stor administrativ byrde. Kregme Vandværk har ansøgt os om at få lov til at lave en prøveboring ved børnehaven ud mod Frederikssundsvej. For at undersøge om der er basis for at etablere en permanent vandboring. I og med at der kommer flere borgere i området, er der behov for en boring mere for at kunne understøtte vores behov for et fornuftigt vandtryk i hanerne. Dette har FGKS givet grønt lys til. Hvis den er god – så bliver der etableret en boring. Dette vil betyde, at Kregme Vandværk etablerer boreplads og efterfølgende prøveboring. Dette afsluttes efter cirka 2 uger og der vil derefter være en pause, hvorefter der skal udføres endnu en prøveperiode over 4-6 uger. Borearbejdet foregår i dagtimerne mellem 7 og 17. Såfremt det viser sig, at der ikke vil blive lavet en permanent boring, vil Kregme Vandværk reetablere området. Hele processen vil strække sig over cirka 3 måneder. Hvis boringen viser sig at være god - vil der blive opført en permanent boring. Dette belaster ikke foreningens økonomi på nogen måde. Vi har fundet et medlem, der har stillet sig til rådighed for at få oprettet en hjemmeside til foreningen. Denne er på vej og I vil blive informeret når denne er i luften. Foreningen etablerer "legende børn" skilt ved indgangen til alle vængerne. Med venlig hilsen og med ønsket om en god sommer til jer alle.
Bestyrelsen for FællesGrundejerforeningenKregm